ForsideNyhederNyhedsbrevKundeservice

Tremmeseng


Tremmeseng
Tremmesenge Pakke
Madrasser til tremmeseng
babyseng til voksenseng

En tremmeseng er næsten uundværlig. Vi vil gerne give et par råd om hvad man skal være opmærksom på når man skal købe babys første tremmeseng. Trememsengen kommer til at følge barnet fra første stund til omkring 2 års alderen, så derfor er det vigtigt at man sætter sig godt ind i tingene fra start, og ikke glemmer at tremmesengen ikke blot er en yndig pyntegenstand i det nye børneværelse, men også er et møbel med en meget vigtig funktion.

Det første man skal være opmærksom på, er afstanden mellem tremmerne i sengen af hensyn til barnets sikkerhed. Det vigtigt at der er mellem 4,5 og 6,5 cm mellem afstanden af tremmerne. Er afstanden mindre, kan barnet risikere at sidde fast med enten hænder eller fødder. 
Er afstanden større, kan barnets hoved risikere at sidde fast mellem tremmerne.

Det er en god idé at vælge en tremmeseng som passer i standard størrelse, ellers kan det være svært at finde en god madras. Standard størrelsen er 60×120 cm og muligheden for at finde en god og sund madras bliver hermed større.

Mange tremmesenge er med hæve/sænke funktion. Det er specielt rart så længe barnet enten stadig ligger i liften i tremmesengen eller stadig er så lille, at man helst vil have det i en højde som ikke kræver at man skal helt ned i bunden af tremmesengen med en sovende baby på armen. Denne funktion er lækker at have. Vælger man en seng med denne funktion,skal man være opmærksom på at der i øverste højdeindstilling skal være minimum 30 cm fra madrassen til toppen af tremmerne. Dette sikrer at baby ikke triller ud over kanten. Det er yderst vigtigt hele tiden at lade tremmesengen vokse med barnet, så i det øjeblik barnet begynder at bevæge sig rundt i tremmesengen, skal bunden sænkes. Sengens sider må ikke kunne indstilles mens barnet opholder sig i sengen.

Åbninger og sprækker, som f.eks skruehuller, skal være under 7 mm i diameter, eller mellem 1,2 til 2,5 cm. Dette er af hensyn til barnets fingre, hænder og fødder som  kan sidde fast og blive beskadiget.Vær samtidig opmærksom på at senge hvor f.eks skruehuller er stoppet med pynte-dutter, der kan tages ud, kan barnet komme til sluge disse. Vælg derfor en tremmeseng uden små pynte ting som barnet kan få i munden.

Som barnet vokser, vil det begynde at hoppe, lege og tumle rundt mellem dyner,puder og tæpper i tremmesengen. Derfor er det vigtigt at man vælger en seng som er robust og kan holde til leg. Test sengen ved at rokke og trække i den. Kan den give sig, anbefaler vi at man vælger en anden. Husk at efterspænde sengen tit når barnet begynder at bruge den som legeplads, da skruer automatisk vil give sig en smule.
Tremmesengens bund skal være robust,og det er vigtigt at bunden kan holde til noget. 

Nu kan du kigge på forskellige senge og tænke over hvilket design, der vil passe ind i den ønskede indretning af børneværelset, god fornøjelse med det
 

Anbefalinger af onlinekids.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Indkøbskurv
0 vare(r) i kurven
I alt 0,00DKK






www.Onlinekids.dk kontakt@onlinekids.dk CVR: 31767989